Hvornår:

2/3 dage i Uge 25.

Deltagere:

Sylvester, Victoria, Jakob, Viktor, Lillie og Stine.

Hvorfor:

Vi har brugt rigtig meget energi på at lære hinanden at kende og få den nye børnegruppe til at fungerer, faktisk hele foråret. Men nu er vi klar til at lave flere planlagte aktiviteter. Vi vil tage udgangspunkt i materialet om hoppeline og frækkefrø, som besøger doktor dans. Det er et materiale som er fyldt med en masse gentagelser, sang og bevægelse også er det muligt at afslutte hvert øjeblik, hvilket er en god egenskab med den forholdvis unge børnegruppe vi er her lige nu.

Hvordan:

Vi vil alle dagene starte aktiviteten lige efter formiddagsmaden og pottetræningen. Døren til legeværelset vil være lukket, for at hjælpe børnene til at fastholde koncentrationen i længere tid. Først skal vi præsenteres for hånddukken (mariehønen) Marie, det kan for nogle være grænseoverskridende, så vi giver os god tid. Marie er med gennem hele projektet, så hun er et vigtigt element. Efterfølgende præsenterer jeg børnene for bogen og legen går i gang. Jeg vil gøre meget ud af at kigge efter børnenes input og fange den vej de fører legen hen.

De efterfølgende dage, vil jeg starte så ens som muligt med den første, da børn er glade for, og bliver meget trygge ved genkendeligheden.

Dokumentation:

Nogle få (rystede) billeder og nogle børn som begynder at danse når jeg nævner Doktor dans. Prøv eventuelt at finde doktor dans sangen på nettet og se jeres børns glæde.

Evaluering:

Det har været et projekt over alle mine forventninger. Jeg havde set komme at Marie, for nogle var lidt skræmmende, så vi tog os god tid den første dag til at lære hende at kende. Men vi  lagde hende også lidt væk en periode, for at pågældende børn vil mærke glæden ved legen frem for frygten ved Marie. Pg det gav rigtig meget. Vi nåede blot et par udfordringer den første dag og hørte sangen, men så var koncentrationen væk. Men allerede 2. dag nåede vi igennem hele bogen, og 3. dag, der gik vi igennem den flere gange. Børnene er helt vilde med sangen som vi skal synge dertil og de venter i spænding på at de skal rejse sig og danse, selv Lillie (11 mdr.) som er lidt passiv i legen, er helt med på når sangen kommer.

Sociale kompetencer:

Hele vejen igennem så vi på hinanden når vi kom løbende, svømmende, ridende osv. Vi heppede på hinanden, og slog os på skift (legen handler om at man kommer til skade). Den første dag dansede vi hver for sig, men som dagene skred frem, begyndte børnene at holde i hånd og danse, helt uden jeg  hjalp dem sammen…. Og vi havde en fest sammen. Der er så meget social læring i en aktivitet som denne.  Vi får trænet at vente på tur, og kopiere hvad de andre børn gør.

Alsidig personlig udvikling:

Som skrevet tidligere var det at stifte bekendtskab til en hånddukke, som kan snakke en grænseoverskridelse i sig selv. Men vi skulle også udfolde os på forskellige måder med kroppen, som sætter motorikken i gang. Vi skal lære at der er flere med i legen, som man skal gøre plads til, vente på tur. Vi skal holde koncentrationen og ”høre efter”, altså indgå i en planlagt aktivitet med ting man skal og ikke må. 

Kommunikation og sprog:

Hver gang man synger med børn sker der en sproglig læring. Denne aktivitet var ikke baseret på at udvikle de sproglige kompetencer, men at bruge kroppen og bevæge sig. Men ved at vi snakker rigtig meget gennem hele forløbet, jeg gentager tingene mange gange og vi bevæger os ens i takt med den samme sang mange gange, vil det automatisk bidrage til den sproglige indlæring.

Natur, udeliv og science:

Aktiviteten var jo en inde aktivitet, så der var måske ikke så meget natur i den. Men vi snakkede om at svømme ude i søen, løbe ude på græsset, ride ude og at hestene spiser græs. Det vil være et stort krav til denne børnegruppe at de skal forbinde naturen med en sådan aktivitet.

Krop, sanser og bevægelse:

Man bruger sin krop rigtig meget når man danser og leger de forskellige aktiviteter. Vi løb, vi kravlede, vi hoppede, vi legede vi red, vi stod på skøjter. Men oven i alt det, skulle vi lege at vi faldt, det var svært, for hvorfor gøre det med vilje. Men de fangede det lynhurtigt og det var en fest af latter når de landede ned på numsen (Selvom de skulle slå armenJ) og der i kor lød et ”AAAVVV”. Vi fik bevæget os udenfor komfortzonen og presset lidt til nogle grænser, bla ved at prøve at løbe med en ven i hånden, kravle op på skamler osv. Vi fik sved på panden og blev så tørstige.

kultur, æstetik og fællesskab:

Vi oplevede i aller højeste grad et fællesskab i aktiviteten, specielt efter at børnene havde lært den at kende og var blevet trygge i legen. Vi oplevede en masse nysgerrighed på hvad hinanden kunne og kopierede det. Vi roste, i form af klapsalver, hinanden, når de havde udført en opgave. Vi så fantasien blomstre, ved at børnene selv drejede historien over på nye ting, det var mest hvor vi skulle have ondt henne næste gang der fangede dem.

Konklusionen:

må være at det var et kanon projekt, over alle forventninger. Børnene var så engageret og holdte fokus meget længere end jeg havde håbet. Den efterfølgende uge, har vi stadig plakaten hængende oppe og børnene kigger og peger meget på den. Jeg tilføjer med ord ”ja det er doktor dans, Hoppeline og Frækkefrø”, hvorefter de siger  ”av”, peger på fx fod, hoved eller arm og jeg kan læse i deres øjne at de venter på at jeg synger doktor dans` sang. Vi har ugen efter leget legen 3 dage også på børnenes eget initiativ og de kan slet ikke få nok. Vi har ikke brugt bogen eller Marie, men blot leget ud fra det de kan huske. Det er bestemt ikke sidste gang vi har leget med hoppeline og frækkefrø. Vi har 4 andre historien, som vi også vil prøve kræfter med hen over en længere periode.