International pandekagedag 2018.
Hvornår:
International pandekagedag var i år, Tirsdag d.12. februar, men da vi havde arrangeret fastelavnsfest den dag, så skubbede vi den til dagen efter, altså den 13. Februar.
Deltagere:
Freja, Celina, Malina, Ellen, Benjamin og Stine.
Hvorfor:
Vi er gode til at finde en anledning til at hygge os, og jeg syntes det er vigtigt at børnene får en ide om at der er forskel på fest, hverdag og weekend.
Der er mange store børn i dagplejen lige nu, som alle er så motiveret for at lave noget fælles voksenstyret leg, og som lystigt spørger ind til hvad ting er, så jeg syntes der var en god anledning til at give dem en viden om hvad ting er og bliver til hvis man tilbereder dem, fx kartofler som bliver til kartoffelmos.
Hvordan:
Til formiddag skal vi have almindelige pandekager. De børn der er mødt ind hjælper til med at komme ingredienserne i dejen, og kan følge med på en skammel mens jeg laver pandekagerne. Vi skal også have skåret frugt og dækket bord, hvor der samtidig bliver øvet farver, da gul krus og gul tallerken skal stå sammen osv.
Inden vi går ud skal kartoflerne stilles over og koge til kartoffelpandekager. Af tidsmæssige årsager, laver vi ikke selv frikadellerne dertil den dag, men går ud i fryseren og tager nogle op, som vi tør op i ovnen. Alle børn får opgaver som er passende til deres udviklings- og interesseniveau, og vi vil lave det til en fælles opgave at få gjort klar til en lækker frokost.
Dokumentation:
Billeder og nogle dejlig mætte maver.
Evaluering:
Det har været en kanon god dag, med en masse succesoplevelser, god læring og mætte maver. Der duftede hele formiddagen skønt af de sødeste pandekager. Børnene spiste lystigt, og valgte selv hvad de ville have i. Vi skulle selvfølgelig ud og have noget luft inden middag, så vi tændte for kartoflerne og gik ud en kort tur og fik løbet noget krudt af, inden vi skulle i køkkenet.
Da vi kom ind fik vi sammen lavet dejen til kartoffelpandekagerne, som jeg kunne stege , mens børnene, men hjælp fra mig, fik skåret diverse grøntsager og dækket bord.
Sociale kompetencer:
Jeg gjorde meget ud af at der var et barn i fokus af gangen, så børnene både skulle være de tålmodige som gav plads til hinanden, men vigtigst af alt, også var midtpunktet, og fik følelsen af, at blive set, ikke kun af sin dagplejer, men også af sine venner. Når de var færdige med at skære, så trådte der en hjælper til som skulle hjælpe med at komme tingene på tallerkenen, så vi også kom omkring det med at samarbejde, og igen, det med at dele/give plads.
Personlig udvikling:
For nogle af børnene var det fantastisk at stå i fokus og have alles opmærksomhed, men for andre kunne det godt være lidt grænseoverskridende og man begyndte derfor at fjolle lidt, for at løsne lidt op i stedet for at holde koncentrationen. Men heldigvis gentager de alle sammen jo alt hvad jeg siger, så der blev rost højt op over skyerne og alle fik helt sikkert følelsen af at de var uundværlige og de bedste der findes til lige netop deres opgave. Opgaverne var ikke lige krævende, men tilpasset barnet niveau… og lidt svære, så vi lige kunne rykke os lidt udviklingsmæssigt. Bare den opgave det er at vente på tur og ikke blive grebet af at det ser sjovt ud, og man gerne vil lave det de andre laver også, er en svær opgave i den alder, men alle børnene var altså bare så gode. De kopierer jo hinanden, så er flertallet koncentreret så er alle næsten altid.
Sproglig udvikling:
Som tidligere nævnt, så bliver alt gentaget herhjemme og nærmest på 5 forskellige måder. Jeg snakker rigtig meget (det ved i sikkert godt, ha ha ) men også under en aktivitet. Jeg tænker meget over at sætte ord på det børnene gør og det vi arbejder med. Jeg bruger også meget at sige en grøn agurk i stedet for en agurk, for at koble farverne på. Selv de børn, uden ret meget sprog, lærer at der er noget der hedder grøn, og det bliver en del af deres ordforråd inden de måske kan kende forskellen på farverne.
Natur og naturfænomener:
Aktiviteten var jo en inde aktivitet, så der var måske ikke så meget natur i den. Men vi snakkede meget om at fx kartoflerne, som vi kogte, moste og lavede til pandekager, kom fra jorden, og at vi havde haft dem ude i haven i efteråret. Ikke alle børn kan huske det. Men vi snakkede også om at de skulle have vand, varme og bo i jord for at de kunne blive større.
Snakken lagde også op til at snakke om hvad vi skulle plante til foråret… der var bred enighed om massere af jordbær.
Krop og bevægelse:
Man bruger sin krop rigtig meget når man er på kælkebakken. Og det er også vigtigt at kende sin krop. Man skal have styr på balancen, når man kører ned af bakken, så kælken ikke vælter. Man skal vide at der hvor bakken går mest op af, der kan det være smart at kravle i stedet for at gå og så kan man jo lege på alle mulige fantasifulde måder, trille, hoppe på numsen, kravle ned af osv.
o Stine Dam Jensen o Hvilshøj mark 68 o 9700 Brønderslev o Tlf: 22665904 o Stine@puslegaarden.dk o